Sandheden... - ...har den en chance ? - Personal Care - http://maxpages.com/bannister/Robert

ROBERT DOUGLAS
I.B.F. No. 43
----------------------
INDSIGT I MORDSAGEN
Grunden til, at de tog mig i retten for røveriet først, er den, at de så kunne bruge dommen som skærpende omstændigheder, og derved give politiet amunition til at hjælpe dem med at gøre mig fortjent til dødsstraf. Røveriet var nøglen til at dømme mig. Efter at jeg var blevet dømt for røveriet, kom jeg for retten i mordsagen, foran den samme jury, samme distrikts advokat og fem af de samme politibetjente som i røverisagen. På mordnatten, påstår de, at en Michael McLuarin afgav tre udsagn til tre forskellige betjente (ingen af dem er underskrevet). To af dem var meget ens med navnet Robbie Douglas. De siger, at han kom hen og spurgte om penge, vi sagde, at vi ikke havde nogen penge, så sagde han til os, at vi ikke kunne sidde der. Vi sagde, at vi boede der, og så trak han en pistol og skød først Knight, derefer mig.
Første udtalelse til betjent Pressley: Vi sad på bænkene, da Robbie Douglas kom hen til os og spurgte om penge. Da vi ikke ville give ham nogle, trak han en automatisk 25 kaliber frem af sin lomme, skød først afdøde og derefter mig.
Anden udtalelse til betjent Pressley: Den tiltalte kom hen til os og spurgte om penge, og McLaurin sagde, at han ikke have nogen. Så trak tiltalte en pistol op af sin baglomme (lille kaliber).
Trejde udtalelse til betjent Pressley: Vi sad på bænkene, da Robbie kom hen til os og spurgte, om vi havde nogen penge til ham, og vi sagde nej. Da vi havde fortalt Robbie, at vi ikke havde nogen penge til ham, fortalte han os, at vi ikke kunne sidde der, og at vi blev nødt til at flytte os. Vi sagde til Robbie, at vi boede der, og at vi ikke ville flytte os. Robbie trak en pistol op af sin lomme og sigtede på Donald og trykkede af. Første gang affyredes pistolen ikke. Så trykkede han af igen og skød Donald i brystet. Donald faldt om, og Robbie skød ham i ryggen. Jeg forsøgte at få fat i pistolen, og Robbie skød mig to gange i armen.
Sp. Hvorfor ville Douglas skyde Donald og dig?
Sv. Det ved jeg ikke, men han var på stoffer. Da han kom hen til os første gang, bad han mig om at holde en kanyle for ham. Da jeg afslog, prøvede han på at tvinge mig til at holde kanylen.
En af nøgle-ordene som jeg bemærkede ved disse udsagn var navnet Robbie. Se ved det sidste udsagn er navnet Robbie brugt over fem gange. Det undrer mig, fordi McLuarin kendte mig ikke under navnet Robbie. Kun gamle kærester og famile kalder mig det, lige som min mor og søstre. Ingen mand har nogensinde kaldt mig ved dette navn. Mandlige venner kaldte mig Toke eller Tokay. Det efterlader mig med følgende spørgsmål: Hvem gav egentlig politiet mit navn?
Ved den indledende høring, på det tidspunkt var McLuarin under arrestation for røveri og forsøg på tyveri, spurgte de ham, hvad der var sket.... Vi sad på bænkene og TOKAY bad os om nogle penge. Vi sagde, at vi ikke havde nogen, så hentede han en pistol og kom tilbage og skød Donald to gange og mig to gange i armen. Krydsforhør af advokat...
Sp. Du sagde, at det skete omkring kl. 03.00 om morgenen?
Sv. Ja.
Sp. Hvor længe havde du siddet på bænken ude foran, før du så hr. Douglas første gang?
Sv. Omkring 25 minutter.
Sp. Så, du var der omkring en times tid før Tokay kom til gerningsstedet?
Sv. Han var der allerede.
Sp. Han var der?
Sv. Ja.
Sp. Hvad lavede han?
Sv. Sad og snakkede med nogle andre fyre.
Sp. Kendte du de andre fyre?
Sv. Nej.
Sp. Fortæl os, hvad der skete?
Sv. Vi gik hen og satte os på bænkene. Vi snakkede, og Tokay kom og bad os om penge.
Sp. Sagde han noget overhovedet, før han bad om penge?
Sv. Nej.
Sp. Sagde han: "Giv mig nogle penge"?
Sv. Han sagde: "Har i nogle penge", vi sagde begge nej.
Sp. Sagde Douglas så noget?
Sv. Nej.
Sp. Gik han?
Sv. Ja.
Sp. Hvor længe gik der, inden han kom tilbage?
Sv. Omkring to minutter.
Sp. Sagde han noget, da han kom tilbage med en pistol?
Sv. Nej.
Sp. Spurgte han om penge igen?
Sv. Nej.
Sp. Du mener, at han bare skød dig?
Sv. Han skød ikke mig først, han skød Donald.
Sp. Hvad gjorde du mens han skød Donald, hvis du gjorde noget?
Sv. Jeg gjorde mig klar til at bryde op, klar til at løbe.
Sp. Hvad skete der?
Sv. Det var på det tidspunkt, jeg blev ramt i to gange i armen.
Se nu på dette udsagn. Han siger aldrig navnet Robbi under ed, men Tokay som han kendte mig under. Dette hjælper til at bevise, hvad jeg tror omkring det, at nogen har givet politiet mit navn, for at sikre, at jeg blev arresteret for forbrydelsen. Et af nøgle-ordene er, hvorfor blev de skudt? McLuarin påstår, at det er fordi de nægtede at flytte sig, eller var det fordi de ikke ville give tiltalte penge? Eller kunne det have været fordi han ikke holdt en kanyle? McLuarin sagde, at efter at jeg havde spurgt om penge, trak jeg pistolen og skød dem. Lad os se på, hvor pistolen kommer fra...
Han fortæller politiet, at jeg trak pistolen fra min (bag) lomme.
Han fortæller en kriminalbetjent, at jeg trak den fra en papirspose.
Ved for-høringen, gik jeg og kom tilbage med en pistol.
også her er der nogle andre huller, som vi ikke kunne krydsforhører ham om, fordi han ikke mødte om i retten.....
Havde du drukket den aften? Nej.
2. Havde du drukket den aften? Kun øl
1. Først kom han hen og sagde "Giv mig nogle penge.
Først kom han hen og bad mig om at holde kanylen.
Først kom han hen og bad om 100 dollars.
Jeg prøvede på at tage pistolen, så blev jeg skudt.
Jeg var i færd med at bryde op, løbe, og så blev jeg skudt.
Efter min mening var det, at prøve at lokalisere McLuarin, for at få ham i retten, tomme ord. De ønskede i virkeligheden ikke at finde ham. De fleste af de steder, de ledte efter ham, var på barer, i butikker og smugkroer. De vidste, at dette vidne ikke var alkoholiker. Dette blev gjort åbenlyst, for at vise, at forsøget blev gjort. Derfor kan de fremføre de ikke underskrevne udsagn og notater fra for-høringen.
Med dette lille tilfældige bevis, var anklagerens taktik, at få mig til at se ud som en gal, ond narkomisbruger, som trak pistolen mod politiet. Han tager vidner i vidneskranken 24 gange, 20 gange var det politibetjente som udtalte sig. Nogen af dem var i vidneskranken 2 og 3 gange. Her er en overordnet indsigt i deres udtalelelser, i den rækkefølge, som de kom frem....
Betjent Spragg: vidnede om laboratorie rapporter.
Betjent Pressley: vidnede om det første udsagn, som han påstod McLuarin have givet. (anden hånds oplysninger)
Betjent Riley: vidnede om det andet udsagn, som han påsted McLuarin gav. (anden hånds oplysninger)
Betjent Alfinon: vidnede at han viste McLuarin 8 billeder, og at han udpegede mig. (anden hånds oplysninger)
Richard Pierce: skrev et brev til distrikts advokatens kontor og påstod, at han havde overværet forbrydelsen og vidste hvor mordvåbenet var, og hvem som gav tiltalte våbenet. Vedlagt var, et ikke underskrevet udsagn, som understøttede brevet. Nu da distrikts advokaten vidste, at vidnet ville kalde udsagnet tilbage (som virkelig indeholdt oplysninger), var brevet for svagt, så to dage før de kaldte vidnet i vidneskranken, arrangerede de med fuldt overlæg, at dette vidne blev indsat i samme fængsel og samme blok, som jeg var i, i ca. 15 minutter. Tid nok til at jeg kunne se ham. (Må Gud være mit vidne. Jeg havde ikke nogen anelse om, at Pierce havde skrevet brevet eller afgivet vidneudsagn). Så fik de ham overført til et andet fængsel. Da vidnet står i vidneskranken, indrømmer han, at have skrevet brevet til distrikts advokatens kontor. Han påstår, at hans grund til det, var at komme ud af det fængsel han var i (Huntington State Prison). Da distrikts advokaten afhørte Pierce, sagde han....
Deres Velerbårenhed, jeg ønsker at blive undskyldt og gå ned herfra, fordi jeg ikke ved hvor distrikts advokaten har det fra. Jeg hverken skrev eller underskrev det. Han prøver på at bruge mig til hans fordel, og til tiltaltes ulempe....
Advokat: Han påberåber sig sin ret til ikke at udtale sig.
Anklager: Åh, jeg forventede dette, derfor har jeg en begæring om immunitet.
Retten: Begæringen er bevilget.
Da vidnet Pierces svarer nej på spørgsmålet, spørger distrikst advokaten om følgende.....
Sp. Er du fængslet?
Sv. Ja.
Sp. Blev du overført fra Huntington Statsfængsel til Holmesburg fængslet?
Sv. Ja.
Sp. Den tiltalte sidder i Homesburg?
Sv. Ja.
Sp. Så du ham?
Sv. Ja.
Sp. Talte du med ham?
Advokat: Jeg protesterer.
Sp. Bad du ikke mig om, at få dig overført til et andet fængsel på grund af tiltalte?
Sv. Nej.
Distrikts advokaten fik vendt det hele og fik juryen til at tro, at jeg havde kontakt med vidnet, og at han bad distrikts advokaten om at få ham væk fra det fængsel. Beviset for, at det var arrangeret ligger i, at det ikke er muligt for nogen at ringe og blive overflyttet mindre end 20 minutter efter. De gjorde dette med vilje, fordi det var formålstjenligt for sagen.
Carrrol (distrikts advokatens kontor): vidnede at Pierce afgav mundlig
og skriftlig udsagn til ham, Permit og distrikts advokat Williams. (andenhåndsoplysninger)
Permit: vidnede om det trejde udsagn som Mclaurin skulle have afgivet til ham på hospitalet (andenhåndsoplysninger) se udsagn på side 1.
Dr. Fillinger: vidnede at Knight havde ethyl alkohol, methemfetamin & amfetamin i kroppen på det tidspunkt, hvor han dødede af skud.
Lithohendor: vidnede at han ledte efter mig. (var i forbindelse med røverisagen).
Ms. Knight (afdødes mor): Hun begik mened og sagde, hvad distrikts advokaten ville have hende til, på en måde, så det blev brugt som min egen indrømmelse af mordene. Hun vidnede, at hun så mig en eftermiddag da hun var på vej til butikken og påstod, at jeg gik hen til hende og sagde: "Ja, jeg slog din søn ihjel, og næste gang slår jeg dig ihjel". Under krydsforhøret spurgte min advokat hende om følgende:
Sp. Hvad gjorde du så?
Sv. Ingenting, jeg forsatte med det jeg var i gang med. Sp. Du tilkaldte ikke politiet?
Sv. Nej.
Sp. Talte du med politiet den dag, og fortalte dem, at du havde set tiltalte og hvad han sagde til dig?
Sv. Nej, jeg talte ikke med politiet den dag.
Betjent Morrison: vidnede at han ledte efter tiltalte og modtog meddelse om, at han hang nede ved bycenteret ved (Hearts & Flowers Bar) tøj butik, så begyndte jeg at forfølge tiltalte i en bil. Han trak så et oversavet jagtgevær og sigtede på mig. Jeg var i forfølgelse efter at have modtaget et opkald om et væbnet røveri. Jeg så også Ms. Knight, og hun fortalte mig, at hun lige havde set tiltalte og hvad han havde sagt til hende, og at han gik leende væk fra hende.
Betjent McDevitt: vidnede at han og hans partner Morrison jagtede mig til fods og at tiltalte hele tiden ville trække sin automatiske pistol, kaliber 25, mod os. Jeg så Ms. Knight, og hun fortalte mig hvordan tiltalte havde leet af hende, efter at havde fortalt hende, at han havde slået hendes søn ihjel og det var hendes tur næste gang.
Betjent Polakow: vidnede at han arresterede mig i min søsters hjem, og at han havde jagtet mig en dag, og tiltalte trak en pistol. (var i forbindelse med røverisagen)
Permit (anden gang i vidneskranken): at han ledte efter Mcluarin på barrer og i hans mors lejlighed.
Davis (distrikts advokatens kontor): at han ledte efter Mcluarin i tre timer lørdag og søndag.
Thomas: var ikke sat på sagen, men han ledte også efter Mcluarin.
Betjent McDevitt (anden gang i vidneskranken): sagde at han ledte efter Mcluarin.
Distrikts advokat Phillips (fra det forberende retsmøde): læste notater fra retsmødet.
Tilsynsførende Stanton (for Mcluarin): sagde at Mcluarin aldrig rapporterede til ham.
Ms. Harvey (Mcluarins mor): hun var i vidneskranken mandag den 17. og blev spurgt, hvornår hun sidst havde set sin søn? Hun svarede, i går den 16. og at han havde besøgt hende i morgen timerne, som på alle andre dage.
Thomas (anden gang i vidneskranken): gentager det samme som i nr. 16.
Betjent McDevitt (trejde gang i vidneskranken): gentager hvad han sagde i nr. 17.
Distrikts advokat Phillips (anden gang i vidneskranken): læser flere notater fra retsmødet op for juryen.
Bemærk: Nu har alle sagt, at de ledte efter Mcluarin og alle vidnede at de ledte de samme steder. I moderens lejlighed, på barrer, butikker, smugkroer. Nogle sagde, at de vidste, at Mcluarin var et eller andet sted i området.
Man kan se, at distrikts advokatens taktik i denne sag, var at arrangere et røgslør for at gemme den lille smule indirekte bevis der var, ved at sætte alle disse lovens håndhævere på vidneskranken, og de fleste blev ved med at sige, at jeg sigtede på dem med en pistol. Den eneste grund til at Mclauarin vidnede ved det forberende retsmøde var, at han ikke havde noget valg. På grund af de to røverier og tyveri forsøg stod han over for over 40 års fængsling. Da han vidnede, blev han belønnet og fik mellem 11½ og 23 måneders samfundstjeneste. Under retssagen fremførte distrikts advokaten Mcluarin som en harmløs og ubetydelig kriminel, ved at fortælle juryen, at han havde to tyveri-sager (havde taget to lamper fra hans kærestes hus) & salgs-tyveri (havde stjålet en jakke fra Wannamakers). Distrikts advokaten løj og vildledte juryen. Disse sager eksisterer ikke på tidspunktet for retsmødet. Juryen får aldrig oplysning om de virkelige sager, han var sigtet for på det tidspunkt.
Jeg ønskede at indkalde følgende vidner til mit forsvar:
Min søster .. som kunne have vidnet, at jeg var i huset på tidspunktet hvor forbrydelsen blev begået, men min advokat sagde, et det ikke ville være et godt vidne, fordi det var familie.
Min svigermor .. til at modbevise Pierces udtalelelse og brev, da han udtalte, at hun var antaget, at have givet mig mordvåbenet, og for at bevise, at Pierce ventede 2½ år på et vende tilbage til mig, fordi jeg ikke fik min familie til at frafalde røveri-anklagerne imod ham, og det var grunden til at han skrev det brev og afgav forklaring om, at hun gav mig våbenet. Min svigermor var hovedvidnet imod ham, som ledte til hans dom for røveriet, for hvilket han var fængslet.
Min tilsynsførende .. for at give det samme vidneudsagn, som han afgav ved mit "Rule 1100 hearing" *, at jeg havde rapporteret til hans kontor regelmæssigt to gange om måneden, og at han havde besøgt mig i mit hjem, for at modbevise de lyvende betjentes udsagn om mig, løbende rundt og trække revolvere og pistoler mod dem. Spørgsmålet, hvorfor ville en person, som havde begået mord fortsætte med at rapportere til sin tilsynsførende, når det er en del af det samme system?
Jeg selv .. at jeg aldrig var på stoffer og ikke havde noget at bruge den kanyle til, som vidnet påstod, jeg bad ham om at holde, da jeg kom hen til ham første gang, og at jeg havde to jobs på det tidspunkt og ikke havde behov for at bede to kendte narkomisbrugere om penge.
Konklusion
Intet fysisk bevis forbandt mig til forbrydelsen, hverken et våben, eller retsmedicinske beviser såsom blod, fingeraftryk, hår, eller et levende øjenvidne ved retssagen, som udtalte, at jeg begik forbrydelsen, så de kunne ikke dømme mig på indirekte beviser, så de dømte mig på deres teori af dårlig karakter, ved at inddrage alle disse politibetjente, med deres rygter og deres fabrikerede historier om, at jeg trak pistoler mod dem. De var meget omhyggelige med at sige, at det var en automatisk kaliber 25 pistol, den samme type pistol, som den afdøde blev dræbt med. Med dette udsagn, lagde de våbenet i min hånd. Så fik de afdødes mor til at vidne, at jeg var kommet hen til hende og havde sagt: "Ja, jeg slog din søn ihjel, og jeg slår dig ihjel næste gang", derefter fortsatte kæden tilbage til politiet, som sagde, at afdødes mor fortalte dem, hvad jeg var antaget at have sagt til hende, og politiet tilføjede at: jeg havde leet ad hende og var gået væk. Intet af dette skete, og jeg siger at (må GUD være mit vidne, at jeg aldrig sagde eller gjorde disse ting). En anden ting er, at uden en god advokat og efterforsker, finder jeg aldrig ud af, hvad slag pistol McLuarin blev skudt med. I hans udtalelse siger han: Jeg forsøgte at gribe pistolen! Fra hvem, Knight?
Bemærkning fra oversætteren: *Jeg har forsøgt, at finde ud af, hvad "Rule 1100 Hearing" er, uden at det dog er lykkedes mig 100%. Hvad jeg har fundet ud af, er som følger: I Pennsylvania er §1100 i kriminal lovgivningen, en lov der bruges i forbindelse med haste rets sager, der er helt bestemte regler for, hvor længe der må gå fra arrestationen af tiltalte indtil retssagen er begyndt. Dette bruges blandt andet i forbindelse med røveri- og mordsager. Det er lidt ligesom den danske lovgivning omkring voldssager herhjemme, hvor der ikke må gå mere end tre måneder fra arrestation til retssagens begyndelse.
Om dette har noget med "Rule 1100 Hearing" at gøre, har jeg dog ikke fået bekræftiget fra nogen side. Ikke en gang min ven fra Pennsylvania, vidste hvad en "Rule 1100 Hearing" var.
Dette er røveri sagen, som jeg blev "udstyret" med, anklaget- og Idømt 20-40 år for
BERETNING OM SAGEN
Den 10. marts 1981, besøgte en sælger (Harry Feldman) en af sine klienter, efter at have besøgt hende, da han gik, blev han overfaldet af to mænd, en med en pistol. Han råbte om hjælp. Ms. Scott, som var en besøgende, kiggede ud af døren og sagde: "Åh, de har en pistol", blev så trukket tilbage i løbet af ca. 2 sekunder. Ms. Williams, kunden, drejer 911, de hører stadig Feldman råbe om hjælp, hun drejer 911 igen. Så går hun og ms. Scott over til vinduet og venter på at politiet skal komme. Ms. Miller, som bor ved siden af, hører larmen og kommer ud af sit hus, for at se hvad der sker. Så ser alle en mistænkt som prøver på at finde den rigtige nøgle til Feldmans røde bil. Efter at have fundet den rigtige nøgle, går den mistænkte ind i bilen og kører af sted. Så snart den mistænkte trækker ud, ankommer en politibil på nøjagtig samme sted. Kvinderne, som hænger ud af vinduet på anden sal, råber: "Følg efter den bil". Så går politibetjenten ind i sin bil igen og optager forfølgelse. Så ankommer en anden politibil. Kvinderne siger så: "Der er stadig en i kælderen". Politiet går ned i kælderen, med deres pistoler fremme, kun for at finde Feldman lænket til et rør med håndjern. De tager håndjernene af ham og bringer ham udenfor, da der kommer et radioopkald om, at de har en mistænkt i forvaring, som har smadret Feldmans bil. Feldman indentificerer ham som en af røverne. Den mistænkte blev bragt med tilbage, hvor de andre vidner identificerer ham som den, der gik ind i Feldmans bil. Så blev alle tre vidner taget med til politistationen for at aflægge rapport.
FOTOGRAFIER
Den kriminalbetjent som sørgede for fotografierne, blev spurgt om følgende........
Sp. Vidste du på det tidspunkt, om den anden mistænkte havde skæg?
Sv. Nej.
Sp. Vidste du på det tidspunkt, om hans hudfarve var lys eller mørk?
Sv. Nej.
Sp. Vidste du på det tidspunkt, om han var lang eller kort håret?
Sv. Nej.
Sp. Hvordan kunne du vide, hvilke beskrivelse du skulle bruge?
Sv. De gav mig et billede af ham.
Sp. Så du kigger på billedet af tiltalte og går hen til skrivebordet, for at finde ud af mere?
Sv. Jeg husker ikke helt nøjagtig.
Sp. De vidste, at den anden mistænkte var arresteret?
Sv. Ja.
Sp. Er det derfor, du vidste, at den tiltalte var mistænktes kammerat?
Sv. Ja, det er korrekt.
Dette er den samme kriminalbetjent, men ved en anden høring.
Sp. Viste du fotografierne til vidnerne?
Sv. Ja.
Sp. Hvor mange fotografier viste du til vidnerne?
Sv. Adskillige album hver indeholdende flere hundrede fotografier.
Sp. Hvor lang tid kiggede de på disse fotografier?
Sv. Fem til ti minutter, så kom en anden betjent og informerede mig om, at den mistænkte i.........forvaring havde en ven, som var den tiltalte.
Nuvel, du kan se, at kriminalbetjenten, fra starten af, ikke vidste hvordan jeg så ud. Så sagde han, at nogen havde givet ham et billede af mig. Han viser så billederne til vidnerne, hvor han siger, at der adskillige albums med hundrede af billeder. Så blev vidnerne spurgt om følgende:
Sp. Ms. Williams, hvor mange billeder blev vist til dig?
Sv. Seks.
Sp. Ms. Scott, hvor mange billeder blev vist til dig?
Sv. Seks.

Reiner Stensgaard Goldau
Ydbyvej 184
DK	7760	Hurup Thy
Denmark
+45-97-407628
goldau@adslhome.dk

Sign Guestbook

View Guestbook

Visitors: 01554

Page Updated Tue May 1, 2001 10:08am EDT