Personal Care - http://maxpages.com/bannister/Michael_A_Hamilton

*** Side 3 ***

BEVISET OG DETS MANGLER
Ovenstående teori var baseret lige så meget på "indirekte beviser", som det var baseret på udsagnet af mange vidner, som fik lov til at fremsætte ubekræftede vidneudsagn for, at få teorierne til blive sandsynlige nok til at opnå en dom. Bevisernes omstændigheder er som følger:
Michael Hamiltons affære med Brenda Burns – indikerede muligvis problemer i Hamitons ægteskab.
Gwendolyns livsforsikring på 100.000$ - et beløb meget mindre end familien Hamilton troede, da forsikringspræmien, på Gwendolyn Hamiltons foranledning, og set ud fra familiens økonomiske omstændigheder på tegningstidspunktet, var delt ud på hele familien. Familiens forsikringsagent havde pålagt dem at være velforsikrede, da de fortalte ham, at Michael var blevet skadet på sit arbejde året før, på det tidspunkt havde familien slet ikke livsforsikringer eller forsikringer på deres lån, et faktum som næsten ruinerede dem. Da Michael Hamilton endelig kom tilbage på sin arbejdsplads seks måneder senere, var familiens første prioritet at omlægge alle deres lån og forsikre dem.
Livsforsikringerne var de sidste som blev tegnet, og deres beløb ville blive forøget stort efter 1 år, hvilket ville ske omkring 3 måneder efter, at Gwendolyn Hamilton var blevet myrdet. Så hvis finansielle årsager var motivet for mordet, ville almindelig sund fornuft, have sagt Michael, at han skulle vente 3 måneder yderligere. Forsikringsagenten bevidnede, at Michael Hamilton ønskede at slette forsikringerne, men gjorde det ikke for at efterkomme hans kone Gwendolyns ønsker.
Det blev sagt af kriminalbetjente, at det halv flade dæk på Michael Hamiltons pick up havde nok luft til, at der kunne have været kørt tilbage til telefonen for at ringe efter hjælp – der blev ikke på noget tidspunkt indkaldt et dækekspert i retten som kunne fastslå dette. Imidlertid må hullet i denne teori være, hvad betjente ville have gjort i hans sted – når det i virkeligheden var Michael Hamilton, som havde noget erfaring i at arbejde med salg og reparation af dæk, som tog beslutningen om, ikke at køre på et dæk, som skulle repareres, fordi det var umuligt at vælge udskiftning på det tidspunkt.
Den formode punktering og dækskifte på Hamiltons bil – da dette dæk aldrig blev vist frem i retten som bevismateriale, accepterede staten Carolyn Hamilton og Gilbert Garays historie om planlagt mord og punktering af dæk, uden nogensinde at undersøge eller skaffe bevis for, at bevise eller modbevise deres historie. Michael Hamilton fortalte sin advokat om det, men var hjælpeløs med hensyn at være sikker på at det blev gjort.
Finde og indsamle geværets spredte stykker og patronhylstre, og så udføre test af haglgeværet. Geværstykkerne blev fundet anvendelige af eftersøgnings- og redningshold, men der blev ikke foretaget test med geværet andet end, ved hjælp af serienummeret, at fastslå, at det var det gevær, som Brenda Burns havde købt. De to affyrede patroner og to ubrugte patroner blev aldrig lokaliseret, på trods af at Carolyn Hamilton dirigerede kriminalbetjentene dertil, hvor hun havde smidt dem ud af bilen – så der var ikke noget positivt bevis på, om det var de patroner, Michael havde givet Carolyn Hamilton sammen med geværet, eller om der nogen sinde blev affyret en patron fra geværet. Forsvaret kunne heller ikke bevise nogen forskel, og derfor medførte "omstændighederne" skyld, hvor der ikke eksisterede nogle beviser. Vickie Hamilton havde på et tidspunkt nævnt noget om et haglgevær, men det blev ikke undersøgt. Kriminalbetjentene fastslog, at Gwendolyn Hamilton var dræbt af to skud fra det ene gevær, men det blev og kunne heller ikke bevises. Juryen blev ledt til at tro, hvad kriminalbetjentene ville have dem til at tro, uden nogle beviser.
Carolyn Hamilton og Gilbert Garays historie om, hvordan de havde samlet Michael Hamilton op, i stedet for føreren af mustangen, kørt ham forbi hans pick up få gange, mens de ventede på et ophold i trafikken, for derefter at stoppe foran og ved siden af Michaels pick up, da Michael Hamilton gik bagud, åbnede bildøren og skød sin kone Gwendolyn, gik tilbage til Carolyns pick up, hentede en anden patron, gik tilbage og skød sin kone Gwendolyn igen, satte sig ind i Carolyns pick up igen, som hun påstod, at Gilbert Garay kørte, med hende i midten, kørte omkring ½ mile sydpå, vendte om, og kørte Michael tilbage til telefonboksen for at ringe efter hjælp – påstod endda, at Michael Hamilton ville stoppe og skyde sin kone Gwendolyn en trejde gang, men at Gilbert Garay nægtede at stoppe. De udtalte også, at de aldrig så tilbage for at se Michael Hamilton foretage skydningen.
Der er en stor læk i denne historie, samtidig med at den ikke er sand. Hverken Carolyn Hamilton eller Gilbert Garay vidnede på noget tidspunkt at have set patruljevognsbetjenten holde i vejkanten i færd med at udskrive en bøde, da de kørte Michael Hamilton hen til telefonboksen, og var nødt til at køre lige forbi. I modsætning til Michael Hamilton, der i sit udsagn på mordaftenen sagde til kriminalbetjentene, at føreren af mustangen, ikke Carolyn Hamilton eller Gilbert Garay, kørte ham til telefonboksen. Hovedvej 65 er en tosporet vej, og patruljevognen var meget synlig, betjenten stod ved fartsynderens bil og udskrev bøde. Lige så synlig var det røde lys på patruljevognen – der var ingen måde, hvorpå forbikørende ikke kunne have set betjenten og hans bil – ingen buske eller noget som helst hæmmede nogens udsyn. Denne betjent, også den første som ankom til gerningsstedet, vidnede i retten, at han faktisk udskrev en fartbøde den aften på det sted omkring den tid, som Michael Hamilton udtalte, at han så ham.
Nu, efter at have medvirket i et mord, ikke mere ti minutter tidligere og køre forbi en politibetjent, hvordan kan det så lade sig gøre, at hverken Carolyn Hamilton eller Gilbert Garay kan erindre at have set betjenten? Simpelt – de så ham ikke, fordi de ikke kørte Michael Hamilton til telefonboksen, de kørte højst sandsynlig heller ikke den vej hjem. Juryen så ikke ud til at begribe vigtigheden af den afsløring, og accepterede Carolyn Hamilton og Gilbert Garays historie.
Lillian Bardslys vidneudsagn, omhandlende købet af haglgeværet og hendes adskillige identifikationer, skulle have været anklaget som upålidelige og hendes udsagn streget. Denne kvinde var tydeligt forvirret, havde taget fejl og/eller løj om, hvad og hvem hun så. Dette vidneudsagn forvirrede kun juryen.
Med hensyn til at den mandlig ansatte i K-Mart ikke var kendt for anklageren ved retten, og forsvarsadvokaten var ansvarlig for ikke at udlevere en stævning til hans møde i retten, statsadvokaten blev ved senere appelprocedurer gjort opmærksom på, hvem manden var, og gjorde ikke noget forsøg på at tale med ham, vedrørende denne sag.
Brenda Burns’ vidneudsagn og derefter følgende domsudtalelser var ændret på flere områder, især når hun over for forsvarets efterforskere afslørede, at kriminalpolitiet ved flere lejligheder før retssagen, havde instrueret hende i, hvilke svar og udtalelser hun skulle bruge på vidneskranken. Hun afslørede yderligere, hvordan hun var blevet underkastet adskillige løgnedetektortests, indtil hun var i stand til gennemføre uden udslag, når de instruerede udsagn blev brugt. Brenda Burns sagde, at de havde truet hende med at sigte hende som med skyldig og/eller fjerne hendes børn, hvis hun ikke samarbejdede med dem. Dette, sammen med så godt som ingen efterforskning af hendes historie, er klart mistænksomt, og viser indirekte, at kriminalbetjentene prøvede på at få Michael Hamilton til at "passe" som deres hoved mistænkte og/eller anføreren, som en fodnote, ser det ud som om Sharon Burns og Donald Van Eck løj omkring det, at Brenda tog babyen med til K-Mart, ved at sige, at de have passet den, for at hjælpe med at dække over Brenda Burns. Både anklageren og forsvarsadvokaten undlod at udføre den nødvendige efterforskning, for at fastslå, hvem, hvis nogen, af disse individer, fortalte sandheden, fandt på noget for at rense sig selv, eller var instrueret i at få Michael Hamilton til at virke mere skyldig.
Issylen som var taget fra Carolyn Hamiltons’ hjem og vist frem i retten som bevis, var kun en af flere issyle, som Carolyn Hamilton indrømmede at være i besiddelse af, og det blev ikke bevist, at det udelukkende var et indirekte bevis for støtte Carolyn Hamiltons udtalelser. Der blev ikke stillet noget bevis til rådighed, for at afgøre, hvem der havde brugt issylen til at punktere dækkene på Hamiltons køretøj…. Der var kun Carolyn Hamiltons ord for disse hændelser.
Rettens dommer handlede forkert, da han ikke tillod Michael Hamilton at frigøre og erstatte sin forsvarer for ikke at udføre den tilstrækkelig efterforskning og frembringe tilgængeligt bevis for at modbevise påstandene, som var lavet af anklageren og hans vidner.
Pressemeddelelsen, der blev inddraget som bevis, som Michael Hamilton sagde han så, lige inden han skulle gennemføre testen i løgnedetektoren, var ikke den samme. Kriminalbetjente udtalte, at det var den samme, og efterlod nævningene med den tro, at Michael Hamilton løj, og at de ikke havde nogen grund til at gøre det.
MANGLERNE I STATENS TEORI
Manglerne i deres teori, var og er, foreviget i manglerne i beviserne som skitseret i ovenstående. Der eksisterer egentligt ikke noget bevis på, at Michael Hamilton slog nogen ihjel, eller at han deltog i at planlægge noget sådant. Statens teori er primært baseret på omstændigheder, der kun antyder skyld, når de er sat sammen med falske og/eller misledende udsagn fra vidner, som opnår noget med det.
SAMMENFATNING
Tulare Countys kriminallaboratorium og FBIs stats-kriminallaboratorium kunne ikke finde nogen spor af bevis på krudtslam eller blod på noget som helst af Michael Hamiltons tøj, støvler eller kniv. Alle kemiske tests og fingernegleskrab udført på Michael Hamilton på mordnatten, blev anbragt forkert og/eller var alligevel utilstrækkelige… Et faktum som aldrig nogensinde kan omstrides, hvilket er belejligt i teorien om Michaels skyld. Kun lignende uafhængige tests kan udføres, i et forsøg på, at bevise om sådanne tests ville have været så utilstrækkelige, som staten antydede.
Statens undladelse af på tilstrækkelig vis, at efterforske og/eller at skaffe forsvaret midler til at efterforske Michael Hamiltons alibi på mordtidspunktet, er en tragedie, faktisk, hvis Michael Hamilton fortæller sandheden, som han har fastholdt siden hans første tilbageholdelse på mordnatten. Har staten California dømt en uskyldig mand, og vil sandsynligvis henrette ham, medmindre der bliver fundet tilstrækkelig bevis til at få hans sag genoptaget.
Vickie Hamilton vidnede om, at Carolyn Hamilton havde sagt, at Gilbert Garay slog Gwendolyn Hamilton ihjel, og at hun havde kørt pick up’en, kun for at få Carolyn Hamilton til at ændre sin beretning, når Vickie blev mistænkt for at samarbejde med politiet. Hvordan kan det være, at den anden version er mere troværdig end den første, og hvorfor værdsatte staten den i stedet for at tilsidesætte den?. Havde det noget at gøre med det faktum, at Gilbert Garay havde to brødre ansat i ordensmagten, som tilfældigvis var personlige venner af den som ledede efterforskningen? Det ville være "tilfældige sammentræf", ligesom beviset mod Michael Hamilton var. Havde staten været seriøs med hensyn til at finde ud af, hvem den virkelige morder var, og havde gennemført deres undersøgelser korrekt, ville de havde fundet af, at Michael Hamilton havde haft adskillige affærer i løbet af sit syvårige ægteskab med Gwendolyn, alligevel blev de sammen, og arbejdede på at få et bedre forhold. Affærerne var kun af seksuel karakter og Michael Hamilton overvejede på intet tidspunkt at forlade eller skade sin kone Gwendolyn, og lade deres planlagte ufødte barn blive alene. Ingen udover Carolyn Hamilton, Gilbert Garay og Brenda Burns kunne bevidne nogen dårlige følelser imellem Michael Hamilton og hans kone Gwendolyn Hamilton.
Michael Hamiltons lavede en stor fejl i forhold til sin dømmekraft, da han tog sin kone Gwendolyn med og blev involveret i en kriminalitet, som han blev vildledt til at tro, ville indbringe ham 2.000$, som familien Hamilton godt kunne have brugt på det tidspunkt, men dette gjorde ikke Michael Hamilton til den morder, som staten ville have alle til at tro. Staten fulgte ikke reglerne for bevisførelse i denne sag. Så hvor er retfærdigheden for Michael Hamilton?
Selvom vi alle har vores egne meninger om dødsstraf er anvendelig eller ej, må vi alle være enige om, at den aldrig bør bruges i sådanne tvivlsomme sager som denne.
I.B.F. No.24
For flere oplysninger kontakt Thomas og Pamela Rodger:
www.ibf.brum.net/enter.htm
ibf@btconnect.com

Reiner Stensgaard Goldau
Ydbyvej 184
DK	7760	Hurup Thy
Denmark
+45-97-407628
goldau@adslhome.dk

Sign Guestbook

View Guestbook

Visitors: 01221

Page Updated Tue May 1, 2001 10:08am EDT