Sandheden ligger - lige for - Personal Care - http://maxpages.com/bannister/Michael_A_Hamilton

***Side 2 ***

Michael havde, siden den første afhøring, fortalt betjentene, hvad der skete om aftenen den 2. november 1981, men udeladt alle aspekterne af hans virkelige grund til at køre til Porterville. På det tidspunkt, havde Michael ikke nogen mistanke om, at det ene havde noget at gøre med det andet, og så ikke nogen grund til at gøre tingene værre end, de egentlig allerede var. Michael blev senere kørt tilbage til Tylare County Jail og spærret inde, mens de fortsatte opklaringsarbejdet.
Michael blev afhørt igen den anden og tredje dag i varetægt, og blev så kørt til Porterville politistation for at blive anklaget. Men distrikts dommeren fastslog, at der var utilstrækkelige beviser til, at anklage Michael og beordrede hans løsladelse. Michael blev transporteret tilbage til Tulare County Jail og løsladt kort efter. Alligevel fik han ikke hverken hans tøj, pung, ID kort, bil- eller husnøgler udleveret. Alle de ejendele han havde på sig da han blev arresteret, som var beslaglagt som bevismateriale, skulle ifølge loven have været givet tilbage til ham ved hans løsladelse. Hans pick up var også beslaglagt. Så da Michael blev løsladt, sagde betjentene Salazar og Diaz, at de ville køre Michael hvorhen han ønskede. Michael valgte sin søster Carolyns hjem, som var det nærmeste. På turen til hans søsters hjem fortsatte betjentene med at plage og beskylde Michael for mord og/eller at have kendskab til det. Da Michael nægtede at snakke med betjentene, holdt betjent Jay Salazar fotografier, som var taget tidligere af hans kone og ufødte søn på obduktionsbordet, direkte op i Michaels ansigt, dette gjorde øjeblikkeligt Michael rasende.
Da de ankom til Carolyns hjem, ventede betjentene på, at Michael skulle tage fængselstøjet af, så de kunne returnere det, men i stedet for at tage af sted, tog de hver enkelt person i huset udenfor til videre afhøring. Efter at betjentene var kørt, fortalte hver enkelt person, hvordan betjentene havde behandlet dem i et forsøg på at få informationer om Michael. Kort efter at betjentene var kørt, kom de tilbage og fortalte Jackie Piper, at de havde en arrestordre på hende, sammen med hendes yngste datter Vickie for at udskrive falske checks. Betjentene indvilligede i ikke at arrestere hende (Mrs. Piber), forudsat at hun ville møde op på stationen næste dag for at redegøre for checkene. Mrs. Piber fortalte også, at hun havde fået at vide af betjentene, at hendes assistance i Michael Hamiltons sag, kunne hjælpe hende til ikke at blive fængslet for checkbedrageriet.
Omkring en uge efter Michaels løsladelse, ringede Carolyn Hamilton til ham i hans onkels hjem, hvor Michael nu boede med sine fire børn. Carolyn fortale, hvordan hun lige havde erfaret, at manualen til haglgeværet var blevet fundet ved den anden visitering af Michaels pick up. Michael fortalte Carolyn, at det eventuelt ville lede tilbage til ham og gøre sagen mere kompliceret, medmindre han afleverede haglgeværet for at bevise, at det ikke var forbundet med mordet, og sagde til Carolyn, at hun skulle give ham geværet. Carolyn sagde så, at Gilbert Garay havde taget det, og at hun blev nødt til at snakke med ham, og så vende tilbage til Michael. Michael ringede så og aftalte at mødes med Brenda Burns med hensyn til, at hun snart ville blive afhørt vedrørende købet af haglgeværet. Ved mødet berettede Brenda Burns, at hun allerede var blevet kontaktet. To dag senere, havde Michael stadig ikke hørt noget fra Carolyn vedrørende at få haglgeværet tilbage, så han kunne aflevere det og rense sig selv, Carolyn forklarede, at Gilbert havde skåret det i stykker og smidt det væk. Da Michael spurgte, hvorfor han havde gjort det, blev Carolyn undvigende og gjorde Michael mistænksom. Michael sagde til sin søster, at hun og Gilbert hellere måtte se at finde stumperne af haglgeværet snart, ellers ville han være tvunget til, når han blev spurgt om det, at afsløre hele historien om, hvad der gik for sig i Potterville, og hvorfor de havde haft brug for haglgeværene. Carolyn fortalte Michael, at hun ville snakke med Gilbert Garay og vende tilbage til ham.
Den eller omkring 16. november 1981, modtog Michael et telefonopkald fra Carolyn, hvor hun fortalte, at hun og Gilbert ikke kunne finde stykkerne fra haglgeværet, fordi Gilbert ikke kunne huske, hvor han havde skaffet sig af med dem alle sammen. Da Michael truede med at fortælle myndighederne, hvad der var sket med haglgeværet, begyndte Carolyn grædende at fortælle, at hun og Gilbert ville blive arresteret, hvis Michael gik til myndighederne, fordi det var Gilbert, som havde brugt geværet til at slå Gwendolyn ihjel med, og det var hende, der havde kørt bilen.
Da Michael stillede yderligere spørgsmål om, hvordan og hvorfor hun nogensinde kunne finde på sådan noget, fortalte hun Michael, at de troede, de ville være i stand til at få de penge, som de behøvede af Michael, når Gwendolyns livsforsikring blev udbetalt, og at efter Michaels arrestation for mordet, havde Gilbert skåret haglgeværet i stykker og skilt sig af med det, så han ikke ville blive fundet med det. Carolyn tiggede Michael om ikke at angive hende. Efter få minutters betænkningstid, sagde Michael til Carolyn, at han ikke angive hende, og at han ville komme og besøge hende næste dag. Michael havde planlagt at tage til Potersville for at slå Gilbert Garay ihjel for at hævne mordet på hans kone og barn. Han fortalte dog ikke Carolyn, hvad han havde i sinde, fordi han vidste at Carolyn i sidste ende også ville blive arresteret.
Denne plan blev dog aldrig ført ud i livet, fordi huset var omringet af politiet tidligt næste morgen, og Michael blev taget med til stationen, arresteret og anklaget for mord, baseret på det bevis, at han havde købt haglgeværet. Da Michael blev arresteret anden gang, nægtede han at udtale uden en advokat. Han antog, at han, når han blev løsladt igen, kunne føre sin plan ud i livet om at hævne mordet på hans kone og ufødte barn.
Uden Michaels vidende, havde hans yngre søster Vickie Hamilton kontaktet myndighederne, mod at alle ikke relaterede anklager mod hende og hendes kæreste, Steven Fitzherbert blev frafaldet, og da hun ikke havde nogen anklager mod sig i forbindelse med mordet på Gwendolyn, ville hun hjælpe myndighederne med at indsamle det bevismateriale, som skulle bruges for at arrestere Carolyn Hamilton og Gilbert Garay.
Dette skete indenfor 10 dage efter Michaels arrestation. Michael fik ikke at vide, før næsten to uger senere, at Carolyn og Gilbert påstod, at Michael havde hyret dem til at begå mordet, og havde gjort det selv, da det havde slået fejl for dem. Det blev senere opdaget, at Carolyn Hamilton faktisk havde diskuteret med hendes søster Vickie og prøvet på hverve hendes hjælp til at slå Gwendolyn ihjel, men da det ikke lykkedes for hende at vende tilbage til Californien tidsnok til at hjælpe som planlagt, havde Carolyn hvervet Gilbert Garay. Vickie informerede også myndighederne om, at da hun først havde hørt om Gwendolyns død, udspurgte hun Carolyn, og at Carolyn indrømmede at have kørt bilen, og at Gilbert Garay havde dræbt Gwendolyn. Carolyn sagde aldrig, at Michael havde været tilstede.
UNDERSØGELSEN
Tulare County drabsafdelings betjente, Jay Salazar og Ralph Diaz var sat på sagen, og efter adskillige timers undersøgelse af gerningstedet, henvendte de sig for at afhøre Michael Hamilton, som de allerede havde fastslået, var deres hovedmistænkte. Efter at være gået igennem Michaels udtalelser vedrørende begivenhederne på mordaftenen, tog de alt Michaels tøj, sko og kniv for at teste det for blodspor og krudtslam. De foretog også kemiske tests og fingernegleskrab fra Michaels hænder med det samme formål. Senere, som et direkte resultat af den illegale undersøgelse og beslaglæggelse af Michaels pung, førte en lap papir med Brenda Burns’ telefonnummer betjentene til at udspørge, ikke kun Brenda Burn, men alle andre personer hvis navne eller telefonnumre, var fundet i Michaels pung. Udtalelser fra Brenda Burns, sammen med manualen til haglgeværet, som blev fundet i Michaels pick up, førte sluttelig til, at Michael blev arresteret anden gang. Denne arrestation blev ikke foretaget før efter Vickie Hamiltons første kontakt med myndighederne, for at afsløre hendes part i mordplanen, og hun gik med til at knytte Carolyn Hamilton og Gilbert Garay sammen som de faktiske mordere. Fra det tidspunkt så det ud som om efterforskningen tog en helt ny drejning, mens de hellere ville fastholde Michaels involvering i sagen, i stedet for at fokusere Carolyn Hamilton og Gilbert Garay.
Ironisk nok var Jay Salazar en gammel ven af Garay Familien, og Gilbert Garay havde to brødre, som var politibetjente. En var ansat i Porterville, og den anden var repræsentant fra Tulare County, men arbejdede i Porterville området. Begge disse betjente fik tilladelse til at snakke med Gilbert Garay under hans første arrestation og afhøring. Ikke alle afhøringerne af Gilbert Garay eller Carolyn Hamilton blev optaget på bånd, og de som var, havde mange afbrydelser ligesom, hvis optagelserne var blevet stoppet og startet igen.
Gilbert Garay fortalte kriminalbetjentene i hvilket område, de kunne finde alle de større dele af haglgeværet. Imidlertid, hvis der var udført nogle tests på disse dele, var de aldrig gjort tilgængelige for forsvaret eller repræsenteret i retten. Undersøgelserne om, det faktisk var mordvåbenet, byggede kun på Gilbert Garay og Carolyn Hamiltons vidneudsagn, og blev repræsenteret sådan for juryen.
Michael havde ingen ide om, at dækkene på både hans bil og pick up, var blevet punkteret med fuldt overlæg, alligevel, angav udtalelser fra både Carolyn Hamilton og Gilbert Garay, hvordan dækkene var blevet punkteret med en issyl fra Carolynes hjem, og de sagde, at Michael havde gjort det. En issyl blev introduceret som bevis i retten, men der blev aldrig fundet nogle gummirester på den, og efterforskerne forsøgte ikke at finde ud af, om hullerne var identiske, de undersøgte ikke engang dækkene på Hamiltons bil.
Dette var i sig selv underligt, idet at både Carolyn Hamilton og Gilbert Garay bevidnede, at familien Hamilton havde standset deres bil i vejsiden både den 31. oktober og den 1. november der, som de påstod, hvor det var udpeget, at mordet skulle begås, idet de kørte forbi, mens familien Hamilton skiftede et fladt dæk.
De påstod faktisk, at familien Hamilton skiftede dæk om aftenen den 1. november , mens Carolyn Hamilton og Gilbert Garay kørte forbi flere gange for finde en lejlighed til at skyde. Havde efterforskerne gjort sig ulejlighed med at tjekke dækkene på Hamiltons bil, ville de havde opdaget, at dækkene aldrig havde været skiftet, og faktisk, at reservehjulet aldrig havde været brugt, det var så nyt, som den dag det var købt. Forsvarsadvokaten var også opmærksom på denne information, men fik ikke bilen eller dækkene som bevismateriale, før bilen var opbevaret og solgt igen.
Havde forsvarsadvokaten fået fat i Hamiltons stationcar og repræsenteret dækket som bevismateriale, ville han og statsanklageren opdaget følgende:
reservedækket var helt nyt, og havde aldrig været brugt – hvilket viste, at der aldrig var blevet skiftet dæk på bilen, og
at de andre dæk havde "stop huller" i, og enhver punktering ville let blive fundet og lappet, hvilket til intetgjorde Carolyn Hamiltons og Gilbert Garays påstand om, at Michael Hamilton havde skiftet dækket den aften.
Brenda Burns’ påstod, at affæren med Michael havde stået på i en periode over flere måneder, nogle gange havde de en affære andre gange ikke, og at Michael den 31. oktober var kommet over til hende, og havde bedt hende om, at tage med ham K-Mart for at købe slik og kostumer til Halloween til hans børn, og at hun havde sagt ja, og havde ladet sine børn blive hos sin søster Sharon og Sharons kæreste, Donald Van Eck. Brenda Burns sagde, at både hende og Michael var gået ind i K-Mart og Michael sagde, at han ønskede at købe et haglgevær, som var på udsalg, men fordi han havde glemt sit I.D., bad han Brenda om at købe haglgeværet i hendes navn, sammen med en æske patroner, derefter kørte Michael hende hjem. Brenda Bruns påstod så, at Michael kom tilbage til hendes hjem den 1. november medbringende en papirspose, og hun huskede, at Michael forlod hendes hjem få minutter efter uden papirsposen. Brenda Burns påstod, at hun få dage efter fandt papirsposen indeholdende en æske patroner til et haglgevær i et skab, og da hun fik oplysningen om Gwendolyns død, kontaktede hun sin far vedrørende patronerne, og Brenda Burns og hendes far kontaktede så myndighederne. Dette stemmer imidlertid ikke overens med betjentenes rapporter om, hvordan de faktisk først kontaktede Brenda Burns efter, at have fundet hendes navn, adresse og telefon nummer i Michael Hamiltons pung.
Sharon Burns og Donald Van Ecks påstande berettede også, at de havde taget sig af alle Brenda Burns’ børn, mens Brenda Burns tog til K-Mart med Michael Hamilton, og Donald Van Eck fortalte også, at han havde set Michael Hamilton og en anden kvinde køre ad hovedvejen væk fra området, hvor Brenda Burns boede den 2. november om aftenen, og at det så ud som om, at de diskuterede.
Lillian Bardsley, en ansat i K-Mart udtalte, efter at hun havde set billeder og var blevet udspurgt, at hun havde solgt geværet til Sharon Burns, og at hun fulgtes med to hvide mænd. Den ene identificerede hun som Gilbert Garay, og sagde at den anden ikke var Michael Hamilton – hun beskrev endda tatoveringer på den anden mand, som Michael ikke havde. Netop den udtalelse ændredes imidlertid, da hun vidnede i retten. Hun udtalte dog stadig, at det var Sharon Bruns, som købte haglgeværet.
Dette rejser så spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden mødtes med Brenda Burns, da Michael Hamilton kørte hende til K-Mart! Lillian Bardsley udtalte også, at det var hende og ingen anden, som fulgte Sharon ud af K-Mart bærende på haglgeværet, hvor hun gav geværet til Sharon og gik tilbage til butikken. Lillian Bradsley har tydeligvis taget fejl eller løjet. Af hvilken grund er nu ukendt, imidlertid udtalte hun i retten at Michael Hamilton havde været i butikken.
Michael Hamiltons venner, naboer og kollegaer blev alle kontaktet af efterforskerne, men der kunne ikke findes noget bevis, som indikerede, at Michael Hamilton ville skade sin kone. Hamiltons forsikringsagent blev kontaktet og bekræftede, at der var en livsforsikringspolice på hans kone Gwendolyn på 100.000$. Han fortalte, at familien Hamilton lejlighedsvis havde været bagud med betalingerne, men at policen var up to date nu. Han fortalte yderligere, at det så ud til at være Gwendolyn Hamilton, som havde ønsket at sørge for, at policerne blev betalt, mere end Michael Hamilton.
Familien Hamiltons udlejer, som forventede at sælge huset til dem, fortalte efterforskerne, at selvom de få gange havde betalt huslejen lidt for sent, havde de altid betalt, og han kendte ikke til, at familien Hamilton havde nogen uoverensstemmelser.
Kriminalbetjentene fandt ud af, at Michael Hamilton var otte måneder bagud med betalingerne på hans pick up på mordtidspunktet, og brugte dette, sammen med det faktum, at familien Hamiltons forsikringspolicer var betalt, som en grund til at hævde, at Michael Hamilton var desperat efter penge, og at han derfor slog sin kone Gwendolyn ihjel for at få penge. Hvis efterforskerne imidlertid havde besværet sig med alle familien Hamiltons foreliggende finansielle sager, ville de have opdaget noget helt andet. Selv om familien Hamilton havde haft lidt trange kår, var det ikke en situation, de ikke havde været i, og ikke havde klaret før. Udlejningsfirmaet, som havde udlejet pick up’en til Hamilton, kendte faktisk til Hamiltons finansielle situation, og havde indvilget i, at samarbejde Michael i stedet for at tage pick up’en tilbage, og det er grunden til, at Michael Hamilton stadig havde pick up’en, selvom han var otte måneder bagud med betalingen. Til med var det Carolyn Hamiltons udsagn, som sagde, at Michael Hamilton ville betale hende 20.000$ for at slå hans kone Gwendolyn ihjel, som betjentene brugte som grundlag til at påstå, at finansielle problemer skulle være motivet.
Hamilton sagen dominerede aviserne i Tulare County fra starten, og med 1982 som valgår, brugte adskillige kandidater, inklusiv sheriffen og distrikts advokaten, denne sag som reklame og til opnåelse af stemmer. Michael Hamilton blev tildelt en beskikket forsvarsadvokat, som aldrig før havde haft en dødstrafssag… og så begyndte:
SAGEN OM STATEN CALIFORNIEN MOD MICHAEL A HAMILTON
Michael Hamilton, Carolyn Hamilton og Gilbert Garay blev alle stillet for retten i Højeste ret. Dog flyttede Carolyn Hamilton og Gilbert Garays advokater, for at have deres sager delt fra Michael Hamilton, som en del af en studehandel med distrikts advokatens kontor, i bytte for deres "sandfærdige" vidudsagn imod Michael Hamilton. I denne, som i alle den slags sager, og i overensstemmelse med lovgivningen, hvor et sådan studehandel vidneudsagn er overvejet som emne, skal det være sådan, at det kan blive uafhængigt bekræftet af andre kendsgerninger. Dette skete ikke!
Michaels Hamiltons retssag begyndte ikke før i oktober 1982. Michael Hamilton var ikke tilfreds med hans beskikkede forsvarer og havde prøvet på at få ham frigjort fra sagen ved to lejligheder, hvor han ikke havde udført sit arbejde på en sådan måde, at et ordentligt forsvar kunne udføres. Retten ville imidlertid ikke tillade Michael Hamilton at frigøre hans beskikkede forsvarer, med mindre han ønskede at forsvare sig selv, hvilket han ikke var i stand til. Da Michael Hamilton truede med at angribe sin advokat, så denne ville blive skiftet ud, advarede dommeren om, at hvis dette skete, ville Michael Hamilton ikke få tilladelse til at være til stede i retsalen, men at han ville blive nødt til at overvære retssagen via en videomonitor fra sin celle. David Liebowitz, Michael Hamiltons advokat, blev ved med at sige til Michael Hamilton, at han ikke skulle bekymre sig, at alt ville blive OK, men vidste fra den smule, som var blevet gjort, at en dom ville komme.
Anklageren præsenterede adskillige ekspertvidner, som vidnede om gerningsstedet, flytning af liget fra pick up’en og opdagelsen af, at Gwendolyn var skudt to gange på nært hold, i stedet for at have fået halsen skåret over, som først antaget, Gwendolyn og fosterets obduktion, retsmedicinske eksperter, som vidnede om haglgevær, kniv, issyl, dæk, og hvad deres teorier var. Carolyn Hamilton, Gilbert Garay, Vickie Hamilton, Steven Fitzherbert, Brenda Burns og Sharon Burns, Donald Van Eck, Sam og Jackie Piper, Lillian Bardsley, familien Hamiltons forsikringsagent og en ansat fra biludlejningsfirmaet, sammen med adskillige kriminalbetjente, politibetjente og politifuldmægtige stillede sig alle op og vidnede overfor juryen. Der blev også afspillet telefonsamtaler mellem Carolyn Hamilton og Vickie Hamilton , disse blev også tilladt af retten som bevismateriale.
Da forsvaret skulle kalde dets vidner og præsentere sagen, genindkaldte og udspurgte David Liebowitz flere statsvidner og angreb nogle af beviserne og teorierne. Alt i alt, et meget sølle forsøg på et forsvar.
David Liebowitz havde ikke fyldestgørende undersøgt og/eller præsenteret tilgængeligt bevismateriale på det tidspunkt, som kunne have støttet Michael Hamiltons forsvar, og hovedsagen er den kendsgerning, at Michael Hamilton blev fundet skyldig i to tilfælde af mord, for at op nå penge, ved brug af et haglgevær.
STATENS TEORI FOR MOTIVET
Det var anklagerens påstand, at Michael Hamilton, som var ulykkelig i sit ægteskab med Gwendolyn Hamilton, havde affærer, havde økonomiske problemer, og besluttede at slå sin kone Gwendolyn Hamilton ihjel, for derved at indkassere hendes livsforsikring og opnå forældreretten over de andre fire Hamilton børn.
BEVISET OG DETS MANGLER

***Fortsætter næste side ***

Reiner Stensgaard Goldau
Ydbyvej 184
DK	7760	Hurup Thy
Denmark
+45-97-407628
goldau@adslhome.dk

Sign Guestbook

View Guestbook

Visitors: 01311

Page Updated Tue May 1, 2001 10:08am EDT