At overleve i - helvede ! - Personal Care - http://maxpages.com/bannister/Michael_A

Michael AHamilton
...hvornår er nok... NOK ?
MICHAEL HAMILTON
Information som den er sendt til os af Michael Hamilton.
Alle informationer heri er stillet til rådighed af den indsatte og/eller nævnte personer, og er ikke blevet undersøgt eller efter prøvet, og derfor er The International Bannister Foundation ikke ansvarlig for usande oplysninger.
INTRODUKTION
Tidligt i november 1981, kørte Michael Hamilton, 29 år gammel, sammen med sin kone Gwendolyn, 24 år gammel og gravid med deres 5 barn, i familiens pick up, hjem fra et besøg hos Michaels søster, en times kørsel for Bakersfield, Californien hvor de boede, da de opdagede, at de var punkteret. De kørte ind til siden for at undersøge dækket. Uden reservehjul eller donkraft, besluttede Gwendolyn Hamilton at blive i pick up’en, mens Michael fik et lift med en forbipasserende bil, til den nærmeste telefonboks, for at kontakte sin søster for at få hjælp. Ved tilbagekomsten, sammen med hans mor og stedfar opdagede han, at Gwendolyn Hamilton var død, ved første øjekast så det ud som om hendes hals var blevet skåret over.
Fordi det er normalt for myndighederne at mistænke ægtefællen i sådanne mordsager, blev Michael Hamilton anholdt og afhørt i tre dage, derefter blev han løsladt. Han blev så efterfølgende arresteret igen den 17. november 1981, anklaget og erklæret skyldig et år senere for mordet på sin kone Gwendolyn og deres ufødte barn, dømt til døden. De sagde, at dommen primært var baseret på indirekte beviser og de bekræftede vidneudsagn fra to anklagede medskyldige og andre, som af den ene eller anden grund, afgav falske vidneudsagn mod Michael Hamilton.
Han har været på dødsgangen i San Quentin State Prison i over 18 år med indtrængende håb om hjælp til, at bevise sin uskyld før systemet i U.S. tager hans liv.
NÆGTET RET TIL AT BEVISE SIN USKYLD
Hvad Michael Hamiltons appelsag vedrører, har domstolene indtil nu ikke fremskaffet midler til at gennemføre det dyre opklaringsarbejde, som er nødvendigt for at lede efter og finde den Ford Mustang årgang 1967 og den fører, som afgjort kan bevise Michaels uskyld, og bevise at de ubekræftede vidneudsagn fra de formodede medskyldige, er falske. Både statsanklagerne og forsvarerne under eller før retssagen, mente at Michael var skyldig og gjorde sig ikke nogen anstrengelser for at lede efter dette køretøj og dets fører.
Michael behøver også midler og/eller donerede tjenester fra juridiske- og våben eksperter for at:
undersøge alle gerningsstedets fotografier og give kvalificerede svar, og hvis nødvendigt, at afgive vidneforklaring på om morderen må have haft offerets blod på hans/hendes tøj eller ej.
til at fremskaffe et identisk våben, som ligner det identificerede mordvåben, og udføre adskillige krudtslamtests for at hjælpe med at bevise eller modbevise, om sådan krudtslam ville have været tilstede på den som affyrede pistolen, og/eller om den ville have været let at opspore.
SAGEN
I august 1981 tilbragte Michael Hamilton 29 år gammel, og hans nærmeste familie, hans kone Gwendolyn, som var gravid med deres 5. barn, og deres 4 andre børn, en almindelig aften i deres hjem i Bakersfield, Californien, da de overraskende fik besøg af Michaels ældste søster Carolyn, hendes 2 kollegaer i et privat vagtselskab, Gilbert Garay og Patty Ketchum, sammen med deres børn, som sagde de kom fra deres hjem i Porterville Californien, en times kørsel nord for Bakersfield, for at deltage i Kern County markedet. De vidste, at Michael havde fået et nyt job, og at han derfor ikke havde råd til tage sin familie med til markedet, og tilbød at tage dem med.
Michael og Gwendolyn tænkte, at det var ukarakteristisk for Michaels søster, men besluttede at tage i mod hendes tilbud. Det var under markedet, at Michael og Gwendolyn opdagede det sande motiv for denne dyrt betalte tur. Carolyn Hamilton, Gilbert Garay og Patty Ketchum var kommet for at bede Michael og Gwendolyn om, at medunderskrive et lån til dem på 20.000 dollars, så de kunne finansiere opstarten på deres eget private sikkerhedsvagt firma, som de allerede havde søgt om licens til.
Michael og Gwendolyn nægtede at medunderskrive på et sådant lån af følgende grunde:
de ejede ikke længere deres eget hus, havde solgt det tilbage til ejendomsmægleren,
de havde endnu ikke købt det hus, som de lejede, og havde derfor ikke nogen sikkerhed for et sådant medunderskrevet lån og,
fordi Michael var tidligere dømt, kunne han ifølge loven, ikke være knyttet til den slags forretninger.
Gennem de næste 2 måneder ringede Carolyn til Michael, ved flere lejligheder, i forsøg på få ham involveret i forskellige illegale måder at få penge på, for at få fat på de penge som var nødvendige for vagtselskabet. På et tidspunkt, kontaktede Michael endda en ven på grund af bekymring for, at hans søster ville komme ud i problemer, i forsøg på at sætte en skræk i livet på hende, i stedet for se hende arresteret. Så i oktober 1981, kontaktede Carolyn igen Michael, og spurgte om han kunne få fat i en stjålen bil og geværer. Da Michael spurgte hvorfor, spurgte Carolyn Michael, om han troede det ville være svært, at slå nogen ihjel. Da Michael spurgte hende, hvem hun ønskede at slå ihjel, sagde hun, din kone!
Carolyn var opmærksom på det faktum, at Michael havde haft en affære. Michael sagde til Carolyn, lav ikke spøg med den slags, og Carolyn sagde, at hun bare lavede sjov, at hende og nogen andre (ikke navngivet på det tidspunkt) ville røve en narkotikahandler, de kendte, som ventede en sending stoffer snart, og behøvede en stjålet bil og 2 geværer til at forsvare sig med, i tilfælde af, at der ville blive problemer.
Carolyn spurgte også, om Michael ønskede at tjene 2.000 dollars, ved at være til rådighed efter røveriet for at tage de stjålne sager og sælge dem videre til kontakter, som hun antog at Michael stadig havde. Selv om Michael ikke havde nogen intention om at deltage, fortalte han Carolyn, at han ville kigge sig omkring og se, hvad han kunne finde ud af.
I midten af oktober, imens han var hos sin elskerinde, Brenda Bruns i hendes hjem, fik Michael Brenda til at ringe til Carolyn, og da hun var i telefonen, tog Michael røret og fortalte Carolyn, at han ikke var i stand til at få fat i hverken bil eller geværer. Dette gjorde Carolyn ophidset, og hun insisterede på, at Michael i det mindste forsøgte at finde nogle geværer.
Den 29. oktober 1981 eller deromkring, ringede Carolyn igen til Michael i hans hjem og informerede ham om, at røveriet ville ske på samme aften som Halloween, og at han skulle fortælle Gwendolyn, at Carolyn havde inviteret dem op til Porterville for at tage børnene ud og lave narrestreger. Dette skulle være Michaels undskyldning for at være i Porterville for at modtage de stjålne sager. Michael talte med Gwendolyn, og fortalte Carolyn, at det var OK. Carolyn mindede så Michael om, at han blev nødt til at finde hende et gevær.
Den 31. Oktober 1981, efter arbejde, kørte Michael til Brenda Bruns’ hjem og fik at vide af hendes søster Sharon og hendes kæreste, Donald Van Eck, at Brenda ville komme hjem snart. Michael kørte så til den nærmeste K-Mart forretning på Niles Avenue, og gik ind for at tjekke priserne på haglgeværer. Så kørte han tilbage til Brenda Bruns’ hjem, og opdagede at hun netop var ankommet. Michael forklarede, at han behøvede at låne nogle penge af hende, så at han kunne købe et haglgevær. Brenda sagde OK, men at hun blev nødt til at finde et sted at indløse hendes check.
Michael kørte Brenda Bruns, som havde sit spædbarn med sig, til en forretning Michael vidste ville indløse hendes check. Da dette var gjort, kørte de til Niles Avenue K-Mart forretning, hvor Michael sendte Brenda Burns ind for at købe geværet og en æske patroner. Michael blev i lastbilen og tog sig af Brenda Burns’ barn. Efter næsten 45 minutter, kom Brenda Burns ud af forretningen sammen med en mandlig ansat, der, som det var politik i forretningen, bar haglgeværet ud til Michaels lastbil og gav det til Michael, efter dette var Michael steget ud af pick up'en og havde givet Brenda Burns hendes barn. Michael placerede det indpakkede gevær bagved sædet, og han og Brenda Burns forlod stedet for at køre tilbage til hendes hjem.
Under turen tilbage, spurgte Michael Brenda Burns, hvorfor det havde taget så lang tid i forretningen. Brenda Burns svarede, at hun havde mødt nogle venner i forretningen og efter at være sluppet fra dem, var løbet ind i hendes bedstemor. Da hun ikke ønskede, de skulle vide, hvad hun lavede i forretningen, sagde hun, at det tog nogen tid for hende at komme af med dem, og at købe haglgeværet, tog også noget tid, fordi der var travlhed i sportsafdelingen.
Tilbage i Brenda Burns’ hjem, fjernede Michael 4 hylstre fra æsken og bad Brenda om, at beholde resten indtil han kom tilbage. Så kørte han hjem, og skilte sig af med haglgeværsæsken på vejen. Da Michael kom hjem, gjorde familie sig klar til turen til Porterville.
Michael tog haglgeværet og fire patroner fra pick up’en og flyttede dem over i deres bil, og familien Hamilton kørte til Carolyns hjem i Porterville. Da de var i Carolyns hjem, fortalte Michael Carolyn, hvor haglgeværet og patroner var, men så ikke, hvem der egentlig fjernede dem fra hans bil. Tilstede i Carylons hus var på det tidspunkt, Michael og Carolyns mor, Jackie Piper og stedfar, Sam Piper, som boede hos Carolyn sammen med Gilbert Garay og Carolyns søn Marvin. Carolyn og hendes søn gik, sammen med familien Hamilton, ud til Hamiltons stationcar og kørte til det område, hvor de havde planlagt at lave løjer. Gilbert Garay kørte i sin egen pick up og stoppede for at tage Patty Ketchum og hendes børn med, og mødtes med familien Hamilton på det sted, hvor de var blevet enige om at parkere bilerne, og de begyndte alle at lave løjer.
Omkring 20-30 minutter inde i løjerne, kørte Gilbert Garay alene, og Carolyn sagde til Michael, at Gilbert var kørt af sted for at tjekke at huset ikke blev røvet, hvilket Michael forstod, var meget almindeligt i det område. Gilbert Garay kom tilbage omkring 45 minutter til en time senere, og fortalte Carolyn og Michael at røveriet ikke skulle foregå den aften. Inden for en halv time efter disse oplysninger, havde familien Hamilton sat Carolyn og hendes søn af, og var på vej tilbage til Bakersfield. Inden de forlod Carolyns hus, havde familien Hamilton aftalt, at komme tilbage til Porterville den næste dag for at grille, hvilket var en undskyldning for, at Michael kunne være til rådighed, hvis røveriet skulle finde sted næste aften.
Den næste dag, 1. november 1981, kom familien Hamilton tilbage til Porterville for at grille, og ved mindst 3 lejligheder, kørte Gilbert Garay af sted, formentlig for at tjekke om røveriet ville finde sted. På et tidspunkt omkring kl. 21 eller 22 sagde Michael, at han var nødt til at tage hjem, og han og familien kørte. Et sted omkring kl. 23 eller 24, ringede Carolyn til familien Hamilton for at høre, om de var kommet godt hjem, noget som familien Hamilton fandt ukarakteristisk, da hun aldrig havde gjort det før.
Den 2. november 1981, som aftalt mellem Michael og Carolyn aftenen før, ringede Carolyn hjem til Gwendolyn, mens Michael var på arbejde, hun sagde, at hun havde fundet Michaels pung og ID kort. Hun spurgte om Gwendolyn ville have hende til at sende det, eller om hun skulle vente på at Michael kunne komme og hente det. Gwendolyn sagde til hende, at hun ville sige til Michael, at han skulle ringe til Carolyn, når han kom hjem fra arbejde, hvilket Michael gjorde, og fortalte Carolyn at han ville køre op til Porterville og hente den. Efter at have diskuteret emnet, blev Michael og Gwendolyn enige om at spørge Gwendolyns søster, Carol Palmer om at se efter børnene, mens de kørte til Porterville. Da de ankom til familien Palmers hus, sagde Gwendolyn, at hun alligevel ville tage babyen med. Dette udløste en mindre diskussion mellem Michael og Gwendolyn, omkring at de aldrig have tid for dem selv. Så Gwendolyn gav efter, og de tog af sted til Porterville i familiens pick up.
Da de ankom til Carolyns hjem, gjorde hun et stort nummer ud af at aflevere Michaels pung til ham, hvilken han lige have givet hende til formålet. Familien sad rundt omkring og snakkede og så mandag aften fodbold på fjernsynet. På et tidspunkt kort efter kl. 21 og en to minutters advarsel som var givet i fodboldkampen, sagde Michael, at det var tid for ham og Gwendolyn at vende næsen hjemad. Alle sagde farvel, og udenfor, væk fra de andre, sagde Michael til Carolyn, at hun ikke skulle ringe til ham før, de havde begået røveriet. Fordi han kunne ikke blive ved at komme tilbage uden nogen grund. Michael og Gwendolyn kørte hjemad.
Efter omkring halvanden miles kørsel syd for Hovedvej 190 på statsrute RT65, troede Michael, at der var noget i vejen med hjulet på hans pick up, så han kørte ind til siden og fik Gwendolyn til at køre pick up’en langsomt fremad, mens han tjekkede, om der var utætheder. Da han ikke fandt nogen, og ikke fandt noget i vejen med dæktrykket, fortsatte de på vej hjem. Omkring 5 eller 6 miles længere fremme, opdagede Michael en tydelig trækning mod højre, som om der var for lidt luft i dækket. Michael kørte ind til siden omkring en kvart mil syd for Terra Bella vejkrydset. Da han gik rundt for at tjekke dækkene, opdagede han, at der var for lidt luft i. Michael havde nogen erfaring med dæk, og vidste, at det var usandsynligt, at han kunne køre hele vejen hjem på dækket, som det var, og det fortsatte med at tabe luft. Han havde hverken reservehjul eller donkraft til at skifte med.
Hellere, end at tage risikoen med at køre på dækket og ødelægge det, foreslog Michael Gwendolyn, at de tomlede omkring 4 eller 5 miles tilbage til en telefonboks, for at ringe til Carolyn, og bede hende om at komme og hjælpe dem. Da Gwendolyn var gravid og træt, sagde hun til Michael, at han kunne gå, hun ville blive i pick up’en, hvor der var varmt. Michael lod parkeringslyset være tændt på pick up’en, så den ikke ville blive ramt af andre biler, og begyndte så at gå tilbage nordpå ad hovedvej 65, hvor han vidste, at der var en telefonboks. Lige da han havde passeret Terra Bella vejkrydset, kørte en grøn mustang årgang 1967 ind til siden og tilbød ham et lift.
Michael forklarede, hvad der var sket til chaufføren , og sagde, at han ville hen til telefonboksen ved Teapot Dome vejkrydset, for at ringe til hans søster og bede om hjælp. Da de nærmede sig vejkrydset, så Michael og føreren af mustangen, en politibetjent udstede en bøde til en bilist i den sydgående side af hovedvejen. Dette blev senere betydningsfuldt. Føreren af mustangen kørte ind til siden, der hvor Michael havde bedt om at komme af. Så gik Michael hen til den lukkede café og brugte telefonen til at ringe til hans søster. Michaels mor tog telefonen, og efter at han havde forklaret situationen, sagde Jackie Piper til Michael, at Carolyn og Gilbert var taget af sted for hente Carolyns kæreste, Ron Stafford, på hans arbejde, men at Jackie ville sende hende af sted for at samle Michael op, når hun kom tilbage. Michael ringede tilbage et par minutter senere, og bad sin mor om, at bede Carolyn om at tage en sweater og en pepsi med til Gwendolyn.
Omkring 15-30 minutter senere ankom Sam og Jackie Piper i Carolyns pick up og fortalte, at Carolyn stadig ikke havde hentet sin kæreste, så de kom i stedet for. De kørte så videre hen til det sted, hvor Michael havde forladt Gwendolyn og pick up’en.
Da familien Piper og Michael nærmede sig pick up’en, bemærkede Michael at parkeringslyset ikke længere var tændt, og da de kørte ind til siden for at parkere foran Michaels pick up, kommenterede Jackie og Michael, hvordan det kunne være at Gwendolyn var faldet i søvn, imens hun ventede på, at Michael skulle komme tilbage. Da Michael gik imellem de to pick up’er imod førerens side af hans pick up, slog han i taget på hans egen for at vække Gwendolyn, men hun rørte sig ikke. Han åbnede så døren i førersiden, og opdagede med det samme, at motoren ikke kørte. Han rakte ud for at ryste Gwendolyn vågen, og da hun ikke reagerede på det, kravlede han halvvejs ind i pick up’en for finde af, hvad der var i vejen. Han så det åbne sår på Gwendolyns hals og alt blodet og blev hysterisk, råbte til sin mor, at hun skulle komme og hjælpe, fordi Gwendolyn blødte.
Fra det punkt og igennem de næste få timer, er Michaels erindring om de efterfølgende begivenhederne ikke helt klar, men senere undersøgelser reporter og udsagn, indikerer at, Jackie Piper blev nødt til fysik at trække Michael ud af pick up’en, hvor han kollapsede på jorden. Jackie Piber fastslog så, at Gwendolyn Hamilton bestemt var død, og at det så ud som om, at hendes strube var skåret op. Imens Sam Piber forsøgte at stoppe trafikken for at få hjælp, fik Jackie Piper Michael over til siden af vejen væk fra trafikken.
Tilsyneladende fik Sam Piber en lastbilchauffør til at stoppe, som brugte sin CB radio til at tilkalde politiet. Det varede ikke længe før patruljevognen og kriminalpolitiet var på gerningsstedet. På et tidspunkt i denne periode, hjalp en betjent og Michaels mor ham ind på bagsædet af en politibil.
Noget tid efter, fik Jackie Piper politiet til at ringe til Carolyn, så hun kunne komme og hjælpe til med at trøste Michael. Hun og hendes kæreste, Ron Stafford kom. Kort efter, visiterede politiet Michael og beslaglagde den kniv, han bar i en skede i sit bælte, satte ham tilbage i politibilen og kørte ham til afhøring på kriminalpolitiets afdeling i Porterville.
Sam og Jackie Piper, Carolyn Hamilton og Ron Stafford blev også dirigeret til stationen, til videre afhøring hver for sig. Derefter så Michael ikke sin familie i 3 dage, da han gentagne gange blev afhørt i flere timer ad gangen, fik taget fingeraftryk og underkastet kemiske tests for, hvad han fik i vide var blodrester, for at hjælpe til at eliminere ham som mistænkt. Men senere, blev nogle af disse test bestemt til, at være for krudtslam også. Michael blev også spurgt, om han ville underkaste sig en løgnedetektortest, også for at eliminere ham som mistænkt, og han blev transporteret til Tulare County Jail tidligt om morgenen den 3. november 1981. Her blev Michael sat ind i en celle i fængslet indtil testen kunne gennemføres. Et par timer gik, og fuldstændig udmattet og uden at have spist eller sovet i over 24 timer, blev han ledsaget af to betjente op til kriminalbetjentens kontor.
Da han var kommet derop, dirigerede betjent Diaz Michael til at side ved et bord, mens de ventede på betjent Lovelady, som skulle administrere løgnedetektortesten. Ironisk nok lå kriminalpolitiets seneste frigivelser på bordet, som delvis fortalte at Cwendolyn Hamilton var slået ihjel af 2 haglgeværskud, et i hendes hals og et andet i hendes ribben. Betjent Diaz så, at Michael læste de seneste frigivelser og flyttede dem så.
Michael prøvede på at spørge betjent Diaz, hvorfor han var blevet ledt til at tro, at hans kone fik halsen skåret over, når de seneste undersøgelser viste, at hun var blevet skudt, men betjenten sagde bare, at de kunne snakke om det efter løgnedetektortesten. Michael gjorde indsigelser imod at underkaste sig testen, da han lige havde erfaret, hvordan hans kone i virkeligheden var slået ihjel. Han rejste disse bekymringer overfor betjent Lovelady, men blev fortalt, at han bare skulle svare ærligt, og at det ikke betød noget. Michael rejste også spørgsmålet om mangel på søvn og mad ville influere på testen, og fik at vide, at det ville det ikke. Ved slutningen af testen udspurgte betjent Diaz, Salazar og overbetjent Bird yderligere. De påstod, at han ikke havde klaret testen på spørgsmålene om, han vidste Gwendolyn var blevet skudt og med hvilket slags våben. Michael gjorde igen opmærksom på det faktum, at han havde set de seneste oplysninger lige inden han udførte testen, men betjentene forsatte med at anklage Michael for mord, og ville vide hvor geværet var.

***Fortsætter næste side ***

Reiner Stensgaard Goldau
Ydbyvej 184
DK	7760	Hurup Thy
Denmark
+45-97-407628
goldau@adslhome.dk

Sign Guestbook

View Guestbook

Visitors: 01509

Page Updated Tue May 1, 2001 10:08am EDT